Vedtægter for LAP København og Frederiksberg

§1 Navn og Hjemsted:

a. Foreningens navn er: LAP København og Frederiksberg

b. Foreningens hjemsted er: Københavns Kommune.

§2 Formål:

Foreningens formål er at organisere nuværende og tidligere brugere af psykiatrien i København og Frederiksberg således at foreningen formulerer politik og stiller krav til behandlingspsykiatrien og de socialpsykiatriske tilbud.

Foreningen kan tilbyde sociale aktiviteter.

Foreningen er en NGO – en ikke-statslig organisation.

LAP København og Frederiksberg er uafhængig af partipolitiske, behandlings og religiøse interesser.

Vores mål er:

• At være den repræsentative forening af mennesker med psykosociale funktionsnedsættelser.

• At arbejde som en interesseorganisation samt en social forening.

• At forbedre forholdene for tidligere og nuværende psykiatribrugere.

• At sikre indflydelse på beslutninger der træffes lokalt og i samfundet.

• At fremme den enkeltes ret til at bestemme over og tage ansvar for eget liv og inklusion i samfundet.

• At fremme udviklingen af et ikke medicinsk psykosocialt handicapbegreb, for eksempel i recovery.

• At hjælpe og styrke hinanden i at udtrykke vores egne oplevelser, erfaringer og behov.

§3 Medlemskreds og kontingent:

Stk. 1. LAP København og Frederiksberg er tilsluttet LAP, Landsforeningen Af tidligere og nuværende Psykiatribrugere, som grundforening for København og
Frederiksbergs områder. LAP København og Frederiksberg arbejder i overensstemmelse med Landsforeningens principprogram.

Stk. 2. Der er fælles kontingent for LAP – Landsforeningen Af Psykiatribrugere og LAP København og Frederiksberg.

Stk. 3. Som medlemmer kan optages enhver der er nuværende eller tidligere psykiatribruger.

Stk. 4. Medlemskab til foreningen er betinget af medlemskab af LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere.

Enhver form for udtræden af LAP uanset om denne er begrundet i opsigelse af medlemskab, eksklusion eller på anden måde, er samtidig en udtræden af LAP lokalt, idet et selvstændigt medlemskab til en grundforening ikke er muligt.

Stk. 5. Medlemmer af LAP København og Frederiksberg har høringsret, hvis foreningens bestyrelse behandler et punkt, som vedrører medlemmets stilling i
foreningen, f.eks. som medlem af bestyrelsen.

Stk. 6. Bestyrelsen LAP København og Frederiksberg kan godkende anmodning fra medlem af en anden grundforening i LAP om overflytning af medlemskab.

Stk. 7. Indmeldelse sker på landsforeningens indmeldelsesblanketter eller på hjemmesiden lap.dk.

Stk. 8. Medlemskabet er først gyldigt når medlemmet har betalt sit kontingent. Først 3 måneder efter kontingentet er betalt, kan medlemmet søge optagelse i
bestyrelsen.

Stk. 9. Kontingentet opkræves forud årligt.

Stk. 10. Ved konflikter mellem medlemmer af en gruppe i foreningen begynder gruppen med at undersøge sagen upartisk i overensstemmelse med god
foreningsskik, og forsøger konfliktløsning om nødvendigt med ekstern hjælp. Lykkes konfliktløsning ikke, kan bestyrelsen udelukke et medlem fra bestemte
møder og arbejdsgrupper i et nærmere bestemt tidsrum. Medlemmet eller ethvert andet medlem af LAP København og Frederiksberg kan kræve, at udelukkelsen tages op på det efterfølgende generalforsamling.

Stk. 11. Bestyrelsen kan foretage eksklusion af et medlem, hvis den pågældende systematisk skader foreningen eller vedvarende udsætter andre medlemmer for
væsentlig gene. Der skal gives en skriftlig advarsel før evt. eksklusion, og medlemmet skal have lejlighed til såvel skriftligt som mundtligt at ytre sig både før
advarslen gives og før eksklusionen effektueres.

Stk. 12. Såfremt det ekskluderede medlem fremsætter ønske om fortsat at forblive i foreningen, anses eksklusionen for midlertidig, indtil den kan stadfæstes
ved førstkommende bestyrelsesmøde. Det ekskluderede medlem skal have lejlighed til at ytre sig såvel skriftligt som mundtligt overfor bestyrelsen.
Der kan også stilles mistillidsvotum hvis et flertal af medlemmerne ikke længere har tillid til, at medlemmet er i stand til at forbedre sig og bidrage til, at konflikten kan løses.

Stk. 13. Alle medlemmer af LAP KBH har et ansvar for at medvirke til konstruktiv konfliktløsning. Hvis en af parterne ikke ønsker konfliktmægling kan den anden
part modtage to supervisions samtaler.

§4 Ordinær generalforsamling:

Stk.1. Generalforsamlingen er foreningens højest myndighed.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt, inden udgangen af april måned og indkaldes med mindst 2 ugers varsel med angivelse af dagsorden
ved brev eller e-mail til medlemmerne. Forslag til generalforsamlingen skal være dirigenten og således også bestyrelsen i hænde senest 1 uge før
generalforsamlingen.

Stk. 3. Alle medlemmer, inklusiv de kollektive, der senest ugedagen forinden har betalt kontingent, kan deltage i generalforsamlingen med stemmeret.

Stk. 4. Dagsordenen på den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af referent og dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Formandens beretning.
4. Foreningens regnskab og budget for det kommende år.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af revisor og af revisor suppleant.
8. Eventuelt.

§5 Ekstraordinær generalforsamling:

Stk.1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal afholdes når 1/3 af medlemmerne skriftligt begrunder det
overfor bestyrelsen. Generalforsamlingen skal afholdes senest 4 uger efter anmodningen. Varslet om ekstraordinær generalforsamling skal være mindst 2
uger.

Stk.2. Dagsorden på den ekstraordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent
2. Valg af stemmetællere
3. Generalforsamlingens emne
4. Indkomne forslag
5. Eventuelt

§6 Bestyrelse, økonomi og regnskabsår

Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse på mindst 7 medlemmer og højest 9, der vælges på den ordinære generalforsamling for mindst et år ad gangen. Ved
mangel på suppleanter kan bestyrelsen imellem generalforsamlinger, optage nye suppleanter blandt medlemmerne af grundforeningen LAP København og
Frederiksberg. Bestyrelsen konstituerer sig med minimum: Formand, næstformand og kasserer.

Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsens medlemmer er til stede.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, der som minimum skal indeholde:

a. Antal af bestyrelsesmøder, mindst 4 om året.
b. Der udarbejdes referat af bestyrelsesmøderne.
c. LAP København og Frederiksbergs tegningsregler.

Stk. 4. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med sin formue.

Stk. 5. Foreningen tegnes af formanden i forening med næstformanden.

Stk. 6. Hæveberettiget er formand og kassereren.

Stk. 7. Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 8. Et flertal af bestyrelsen kan invitere medlemmer med til bestyrelsesmøder som observatører. Desuden afholdes der 3 åbne møder om året, hvor
medlemmer kan deltage med taleret.

§7 Vedtægtsændringer:

Vedtægtsændringer kan vedtages af 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede på den ordinære generalforsamling.

Hvis der er mindre end 2/3 flertal kan de vedtages på næste generalforsamling med almindeligt flertal af de fremmødte stemmeberettigede.

§8 Opløsning af foreningen:

Stk.1. Foreningen kan kun opløses på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være en ordinær generalforsamling.

Stk. 2. Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere.

Vedtaget af stiftende generalforsamling 18/09-1999
Revideret på generalforsamling 18/12-2003
Revideret på generalforsamling 5/4 -2006
Revideret på generalforsamling 14/6-2017
Revideret på generalforsamling 16/5-2018
Revideret på generalforsamling 22/9-2021
Revideret på ekstraordinær generalforsamling 12/10-2022

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Welcome Back!

Login to your account below

Create New Account!

Fill the forms bellow to register

Retrieve your password

Please enter your username or email address to reset your password.