LANDSMØDE 2021 – på hotel Svendborg
Kære LAP-medlem
Du indbydes hermed til Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugeres ordinære
landsmøde, som afholdes
Lørdag den 2. – Søndag 3. oktober 2021
på Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg
Der er tale om ordinært landsmøde, der blot har været udsat grundet Corona.
DAGSORDEN iht. vedtægterne:
1) Valg af stemmetællere
2) Valg af dirigenter og referenter
3) Landsledelsens beretning
4) Regnskabsaflæggelse for det forgangne år
5) Behandling af indkomne forslag
NB: Forslag der ønskes behandlet skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 3. september 2021. Der henstilles til at hver enkelt forslagsstiller maksimalt sender 3 gennemarbejdede forslag ind. Du kan rekvirere et skema til indsen-delse af evt. forslag på LAP’s sekretariat. (Husk at landsmødet har begrænset tid til behand-ling af forslag. Du opfordres derfor til at holde forslag enkelt og klart)
6) Vedtagelse af handlingsprogram 2021 – 2022
7) Fastsættelse af kontingent for det kommende år
8) Godkendelse af budget for det kommende år
9) Valg af medlemmer og suppleanter til landsledelse
10) Valg af statsautoriseret eller registreret revisor samt intern kritisk revisor og revisorsuppleant
11) Eventuelt.
Deltagelse i landsmødet er gratis for foreningens medlemmer.
Ønsker du ophold på Hotel Svendborg, forplejning m.v. koster det 300 kr. (opkræves senere).
Vær opmærksom på, at der ikke må ryges på værelserne, og at overtrædelse vil medføre erstatnings-krav over for den enkelte fra Hotel Svendborg.
Nærmere vedrørende tidspunkter m.v. – se vedlagte foreløbige program.
OBS: Vi gør opmærksom på, at der ikke må medbringes dyr i salen under landsmødet.
Efter indsendelse af vedlagte tilmelding vil du modtage bekræftelse på din deltagelse og evt. op-krævning af gebyr for overnatning. Efterfølgende fremsendes landsmødemappe med endeligt program og diverse bilag. Tilmelding er åben fra 23. august 2021.
Med venlig hilsen Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Husk at kontingent for år 2021 skal være betalt for at få adgang til landsmødet!
Seneste kommentarer