En instruktørs erfaringer med vendepunkter

Jeg tog skridtet videre med instruktørkurset i LAP Vendepunkter, hvor jeg uddannede mig i facilitering og afholdelse af kurserne. I praksis fandt jeg mig så pludselig på den anden side af bordet, og jeg forstod snart rollen som instruktør. Udover at stille redskaber fra velværeværktøjskassen til rådighed for kursisterne, gælder det om at lette deltagernes individuelle udviklings- og forandringsforløb på den ene side.

Den anden side består i at lede gruppendynamikken, som har stor indflydelse på oplevelsen af trygheden i rummet. Tillid er netop en af de andre grundlæggende værdier i LAP Vendepunkters kurser i recovery. For uden tilliden til hinanden kan vi ikke praktisere erfaringsudvekslingen, i hvilken en gensidig recovery betyder, at vi kommer os sammen og hver for sig. Tavshedspligten betyder, at hvad vi siger til og betror hinanden forbliver i rummet, hvorfor holdet inklusiv de to instruktører kan stole på hinanden. Derfor har vi god mulighed for at lære af hinandens erfaringer, ligesom vi kan lære af vores egne, når vi taler om og tænker over disse. Dermed reflekterer vi sammen og hver for sig. Dette omdrejningspunkt i kurserne er samtidig udgangpunktet for læring.

Vi befinder os i et øverum lidt a la et prøverum, hvor nye måder til forsøg på håndtering af forskellige problemstillinger har plads til at blive udfoldet – for i ugens løb derefter at blive afprøvet i levende live. Målet er udvikling af nye evner til håndtering af alt det svære, der er forbundet med psykiske ubalancer. Som en tidligere kursist har lært os handler det ikke om at øvelse gør mester, men om at øvelse gør fremskridt.

Før vi starter et LAP Vendepunktshold, har vi forsamtaler med de interesserede, der gerne vil være deltagere på et af kurserne. Der er fra 8 – 12 kursister på et hold, og varigheden er 12 uger. Holdet er på 1 gang i ugen i 3 timer ad gangen med indlagte pauser efter behov. Og vi har hver gang kaffe, te, vand og frugt klar. Afslutningsvis evaluerer vi sammen på forskellig vis, og vi siger farvel til hinanden under et fælles måltid ude i byen.

Forsamtaler sikrer, at deltagerne er parate til at indgå i en gruppe med mange bolde i luften. Det skal være forsvarligt at arbejde med sig selv på en anden måde, end man ellers er vant til. Og da det sker i samarbejde med de andre deltagere i gruppen, som hver arbejder med at finde svar på deres spørgsmål, kræver deltagelsen også, at den enkelte kursist i tilstrækkelig grad kan rumme at høre på andres fortælinger om deres erfaringer. Er det ikke tilfældet, eller er der for megen uro i ens liv i øjeblikket, vil det hverken være formålstjenligt for gruppens dynamik og mulighed for samlet udvikling eller for den interesserede deltager, at starte på kurset.

Hvis instruktørerne til forsamtalen vurderer en mulig kursist ikke er klar til at begynde LAP Vendepunkters dialogbaserede, personlige recovery-forløb kan denne så i stedet for blive skrivet op på en venteliste. Når der er faldet mere ro på over foretagendet, er tiden inde til en ny forsamtale.

“Vi laver ikke terapi, men det kan give et terapeutisk afkast!”, sagde en tidligere vellidt instruktør ofte, når vi var ude af huset for at holde oplæg om indholdet på kurserne. Instruktørerne er ikke terapeuter, men vi er meget bevidste om, hvad vi medvirker til at sætte i gang blandt deltagerene, idet den personlige recovery-rejse berører os i større eller mindre grad. Af den grund er vi 2 instruktører på hvert hold, så vi sikrer, at alle er i god behold, når dagen er omme, og ingen går ud i det pulserende liv bagefter med følelsen af at være overset eller ikke være hørt. Eller ikke har gjort et forsøg på at sætte ord på den svære følelse, der måske meldte sig i forbindelse med dagens arbejdsopgave.

Så længe der er liv, er der håb. For LAP Vendepunkter gælder det således, at ingen er håbløs. Dvs., i praksis deltager alle på deres egne betingelser og med de ressourcer, de medbringer. Herudfra forsøger den enkelte, at arbejde med redskaberne fra velværeværkstøjskassen. Triggere er et af disse, som i al sin uskyldighed i sig selv kan virke som en trigger, idet en trigger er noget udefrakommende, der udløser en reaktion i en selv. En reaktion på f.eks. en høj lyd, en lugt eller måske ligefrem noget, der bliver sagt.

Forventninger, der bliver stillet til en om at skulle leve op til en bestemt adfærd, er også et eksempel på en af de alment kendte triggere. Triggere kan komme i alle mulige forklædninger, og det viser sig tydeligt, når gruppens deltagere arbejder med at bestemme en enkelt af deres egene triggere. Derefter går vi i gang med at analysere, hvordan den enkelte trigger påvirker os kropsligt. Banker pulsen derudad? Får vi sved på panden? Hvad tænker vi, når reaktionen er sat ind? Og har vi bemærket, hvad vi føler? For slet ikke at tale om vores handling(er) som et udslag af reaktion(er) på denne trigger.

Efter vi har fokuseret på detaljerne, samler vi trådene, binder en pæn sløjfe, og betragter den fra forskellige indfaldsvinkler. Pointen med dette analysearbejde er at starte en proces, hvor deltagerne bevæger sig fra erkendelse til bevidsthed. Jo mere erkendelse og bevidsthed i forhold til, hvad og hvordan vi bliver trigget i forskelige situationer, jo bedre er muligheden til stede for at kunne gøre noget ved triggeren. Dernæst sætter vi fokus på en anden praksis end den vanlige ved at undersøge andre mulige reaktionsmåder på triggeren. Hvad kan jeg f.eks. gøre anderledes? Hvordan kan jeg forholde mig til min(e) følelse(r)? Og mine handlinger? En plan B er god at have ved hånden, hvis en af de automatiserede reaktioner træder frem på scenen i en situation, hvor jeg er blevet trigget. Her byder lejligheden sig altså til at ændre nogle fastlåste mestringsstrategier til andre og mere formålstjenlige, der i sidste ende indebærer, at triggeren med tiden direkte kan forebygges! Og så er man triggeren kvit.

Velværeværktøjskassen rummer flere forskellige redskaber, der finder anvendelse på Vendepunkter 1 og Vendepunkter 2. Der er niveauforskel på de to kursusforløb, sådan at forstå, at flest starter med det første og derefter fortsætter de på det andet. Imidlertid viser det sig ofte, at der er et eller flere temaer deltagerne har til fælles på et kursus, og som ikke er at finde i velværeværktøjskassen. Det tager vi alvorligt, fordi vi kvalificerer nye temaer og integrerer dem som redskaber, hvorfor antallet er vokset betragteligt gennem årene. Velværeværktøjskassen har derfor fået vokseværk, og i dag er indholdet i kurserne en temmelig anderledes, end de var for år tilbage. Kursisternes virkelighed taler til os. På den måde udvikler og forandrer LAP Vendepunkter sig i overensstemmelse med sin egen form for evidenspraksis!

I løbet af kurset får deltagerne opbygget mere selvværd og større selvtillid. Det kommer bl.a. til udtryk i måden, hvorpå de samarbejder og indgår i relationer til de andre kursister. Der bliver knyttet nye sociale relationer i det trygge rum, hvor den gensidige respekt fordrer fordragelig-, åben- og lydhørhed, forståelse, respekt og accept. Derigennem kommer vi os langsomt men sikkert hen ad vejen samtidig, som vi færdes på den. Recovery er netop den brugerbevægelse, der anerkender individets valg af vejen ad hvilken, hvor forandringen sker. Processen kan dog ikke foregå uden omverdens anerkendelse, accept og støtte, fordi helingen ikke kan finde sted isoleret fra de sociale relationer, der spiller deres egen centrale rolle i processen. Det er ikke alle pårørende og andre personer beskåret at slippe stigmatiserende stereotyper om andre menesker, der er blevet kategoriseret på den ene eller den anden måde, men de udgør en ufravigelig del kantbrikkerne i puslespilet, når de hører, ser og forstår personen, der netop forsøger at komme sig på baggrund af sine levede erfaringeer.

Overhovedet handler LAP Vendepunkter om at få mere daglig velvære og livskvalitet i det hele taget. Det er ikke for ingenting, vi arbejder meget med sociale relationer. Vi kan opfatte hinanden som ligesindede, hvilket ikke er det samme som at tro på, at vi er ligeværdige, for hvornår har bare to forskellige personer nogensinde haft den samme værdi? For slet ikke at tale om status og hieraki, som også har sit at skulle have sagt i en social relation mellem mennesker.

Til forskel fra at undgå dine problemer i sociale relationer stiller du dig ansigt til ansigt med dem på kurset. Du undersøger også den konkrete sammenhængs betydning for, hvordan en håndgribelig problemstilling i netop en social relation kommer til udtryk, og hvorfor den kan være anderledes i en helt anden situation. Eller i en helt anden sammenhæng med andre personer tilstede.

På kurset trækker vi os yderligere op ved håret, fordi vi som eksperter i vores eget liv udfordrer kvaliteten i vores hverdag og dermed arbejder med vores måde at være på i sociale relationer med andre mennesker. Vi åbner os kritisk for os selv og hinanden i en gensidig respekt, og bruger redskaberne til positiv reformulering af ufrugtbare og måske ligefrem selvdestruktive handlingsmønstre. Dvs. handlinger som hæmmer os, og som vi vanskeligt kan ændre på. Hvorfor vi nærmest gentager succesen som en refleks er spørgsmålet, og for at imødegå endnu en mekanisk gentagelse er første skridt til en ny og anderledes håndtering viden om og indsigt i baggrunden for de tillærte måder at handle samt reagere på i en kritisk situation. Derefter kan vi begynde den positive reformulering, der i praksis vil være sværest den første gang. Anden og tredje gang er det straks nemmere, selv om de usunde valg kan sidde godt fast i os.

Med andre ord: I LAP Vendepunkter er positiv reformulering ikke kun noget, vi siger. Det er også noget, vi gør!