Vendepunkter

Vendepunkter

Er et vendepunktskursus noget for dig?

Vendepunkter er for dig der er klar til at starte på et personligt forløb der tager afsæt i dine egne håb, ønsker og ressourcer.

Det handler om at finde frem til hvad der giver mening for dig og finde styrke og mod til at bringe det ind i din hverdag.

Vendepunktskurser er både en individuel proces og samtidigt en kollektiv proces hvor man i samspil med medkursisterne rykker sig igennem erfaringsudveksling og sparring.

Vendepunktskurser er peer to peer og kurset faciliteres af to uddannede vendepunktsinstruktører med egne bearbejdede erfaringer med psykisk sygdom.

Klik på vendepunkters hjemmeside her…

 

Kompetenceudvikling der fremmer din recovery

Vendepunkter er til dig, der ønsker at fortsætte din personlige recovery-rejse i selskab med ligesindede. Som eksperten i dit eget liv stiller du udfordringer til kvaliteten i din hverdag og dine relationer til andre mennesker.

Vi starter med en tryghedsaftale, hvori der indgår tavshedspligt. Når vi er kommet i gang, vælger du selv, hvad du vil sætte fokus på blandt dine styrker, interesser og egenskaber, og til det formål arbejder du bl.a. med forskellige redskaber, som vi henter fra velværeværktøjskassen.

For at  udøve mere kontrol over dit liv ved at identificere og erkende grundlæggende mestringsstrategier kan forståelsen af en trigger være med til at forøge den daglige velvære, når du lærer at håndtere denne trigger.

Tilgangen er hjælp til selvhjælp, hvor deltagerne arbejder med måder at forholde sig til en trigger på i praksis. Dvs., hvordan kan du forebygge, at stress over en kortere eller længere periode resulterer i en psykisk ubalance ved at træffe forholdsregler, der fremmer hensigtsmæssige mestringsstrategier?

Bevidstgørelsen og erkendelsen af dine personlige mønstre er en forudsætning for forandring af en tidligere og måske knap så hensigtsmæssig mestringsstrategi til en mere brugbar en af slagsen, som du endvidere kan anvende til at udarbejde en plan B, du kan tage i brug, hvis der skulle opstå en krise hen ad vejen.

Til forskel fra at undgå problemerne stiller du dig ansigt til ansigt med dem på kurset, idet du forstår at drage nytte af de personlige erfaringer, du selv og deltagerne nøje tænker over hver for sig, udveksler med hinanden samt tager ved lære af.

Det gør du, når du holder dig på din egen banehalvdel og målretter din selvstændighed gennem åben kritik, gensidig respekt og positiv reformulering. Du undersøger også den konkrete sammenhængs betydning for, hvordan en hångribelig problemstilling kommer til udtryk, og hvorfor den kan være anderledes i en helt anden situation.

Derigennem begiver du dig ud på en recovery-orienteret opdagelsesrejse i dit eget liv, og du får mulighed for at lære at knytte sociale relationer på en ny og anden måde. Sammen med de andre deltagere udvikler du din selverkendelse, og du tager ejerskab over dit eget liv, idet du opbygger fornyet livskvalitet.

Der er ikke tale om terapi, selv om deltagerne muligvis oplever et individuelt terapeutisk afkast i gruppens dynamiske samspil.

Vendepunktsmodellen er kompetence-udviklende, så du helt eller delvist formår tage bedre vare på dig selv.

Undervejs bliver deltagerne også hinandens rollemodeller, fordi de nye fortællinger tager til genmæle og giver håb og tro på fremtiden.